OVERLEGEN 2-2015 12 Med et regeringsskifte kan de se frem til større efterspørgsel, mens de sandsynligvis vil forblive i en mere marginal position, hvis den siddende regering genvinder magten. Frem til 2001 overlevede privathospitalerne med et ganske beskedent antal patienter, som selv betalte for behandling. Det ændrede sig, da de borgerlige partier overtog regeringsmagten og satte frit valg i sundhedsvæsenet øverst på den politiske dagsorden. Behandlingsgaranti Borgerne fik en behandlingsgaranti, der gav adgang til privathospital, hvis de offentlige sygehuse ikke kunne levere behandling inden for to måneder. Og da ordningen i 2006 blev ændret til en behandlingsgaranti allerede efter én måned, skabte det en eksplosiv stigning i aktiviteten på de private hospitaler. Således nåede de en omsætning på 1,3 mia. kr. i 2008 alene for behandling af patienter, der var henvist via behandlingsgarantien. Det svarede til ca. to pct. af de samlede sygehusudgifter. Finanskrise Men så ramte finanskrisen, og for første gang i årtier skulle de offentlige sygehuse i Danmark gennemføre massefyringer. De fem nye regioner, som havde overtaget driften af sygehusene efter de 14 nedlagte amter, kunne ikke politisk holde til at sende tusindvis af patienter på privathospital, samtidig med at de skulle skære markant ned på deres egne offentlige sygehuse. Derfor blev der overalt i landet sat ind for at øge aktiviteten så meget, at det ikke ville være nødvendigt at sende patienter videre til privathospital. Det fik vidtrækkende følger: Først faldt antallet af patienter på privathospitalerne markant, og siden førte det til, at privathospitalerne måtte sænke deres priser væsentligt. Adskillige gik konkurs. Utredningsgaranti I 2011 mistede de borgerlige partier regeringsmagten, og Socialdemokraterne dannede regering med to andre partier og med statsminister Helle Thorning i spidsen. Den nye regering opfyldte et vigtigt valgløfte – indførelsen af en såkaldt udredningsret, altså at nå frem til en diagnose, eller en udredningsplan, indenfor en måned. Tidligere gjaldt behandlingsgarantien kun for patienter med en diagnose, og det medførte, at mange med komplicerede sygdomme ikke fik gavn af ordningen. For at mindske presset på sundhedsvæsenet blev den nye patientrettighed suppleret med en begrænsning, så behandlingsgarantien for en række mindre alvorlige sygdomme igen først gælder efter to måneders ventetid. Skiftet fra adgang til privat behandling efter to måneder i stedet for en måned bidrog stærkt til yderligere nedgang for privathospitalerne. Oven i denne udvikling sørgede de offentlige hospitaler og regionerne for målrettet at hjemtage de dyreste patienter, så de private hospitaler kun får opgaven med at behandle offentlige patienter der, hvor de er billigere end de offentlige sygehuse. Redusert privat Konsekvensen var entydig. I 2013 var privathospitalernes indtægter fra behandling af patienter fra det offentlige sundhedsvæsen faldet fra 1,3 mia. kr. til 470 mio. kr. Dermed var de i realiteten sat tilbage til tiden før det store boom. Men det er bemærkelsesværdigt, at de store op- og nedture kun i begrænset omfang har præget den politiske debat. Langt de fleste partier i Folketinget accepterer, at der findes privathospitaler, som samarbejder med det offentlige sundhedsvæsen. Skillelinjen går ved, hvor stor en rolle de skal spille i det samlede sundhedsvæsen. Privat: Buffer eller aktør Partierne i Thorning-regeringen ser primært privathospitalerne som en «buffer», der kan træde til, når der er kapacitetsproblemer på de offentlige sygehuse – en buffer der er underlagt regionernes samlede styring af sygehusene. Modsat ser de borgerlige partier Folketingsvalg afgør fremtiden for de danske privathospitaler Privathospitalernes fremtid i Danmark bliver afgjort ved det kommende valg til Folketinget, som skal finde sted 18. juni. For selv om privathospitalerne sjældent er genstand for store ideologiske debatter, så har de to store blokke i dansk politik vidt forskellige krav og ønsker til privathospitalerne. Av Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen ››
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy