OVERLEGEN 2-2015 13 privathospitalerne som en aktør, der tjener to vigtige formål: De sørger for, at offentlige sygehuse udsættes for konkurrence, og de giver borgerne/ patienterne mulighed for at vælge, hvor de helst vil behandles. Især det frie valg har været en vigtig mærkesag. Senest til september skal der være valg til Folketinget, og disse skillelinjer i holdningen til privathospitaler kommer til at spille en væsentlig rolle i valgkampen. De borgerlige partier går nemlig til valg på at genindføre en behandlingsgaranti efter kun en måneds ventetid. Dette vil med stor sandsynlighed føre til, at langt flere patienter skal behandles på privathospitalerne, da de offentlige sygehuse ikke har kapacitet nok til at tage alle patienter ind inden for en måned. Desuden lægger den borgerlige fløj op til, at den nye udredningsret – også kaldet diagnosegarantien – skal give patienterne samme ret til valg af privathospital, som de får med behandlingsgarantien. I dag giver udredningsretten ikke patienten adgang til at vælge privathospital. Det er kun regionen, der kan træffe denne beslutning. De to forslag vil føre til en markant vækst hos privathospitalerne – til trods for at ventelisterne er de korteste i mange år. Ventetiderne var sidste år 49 dage i gennemsnit, hvilket er fem dage mindre end for ti år siden under højkonjunkturen. Men de borgerlige forslag vil sandsynligvis også føre til øget opmærksomhed på nogle af ulemperne ved at bruge privathospitaler. Sundhedsvæsenet har efter finanskrisen været underlagt den strammeste økonomiske styring siden 1980erne, og der er ikke tegn på, at der kommer væsentlig flere midler. Det betyder, at der skal flyttes ressourcer fra de offentlige til de private hospitaler, og det kan føre til skævvridning af den samlede indsats i sundhedsvæsenet, hvor patienter med komplicerede diagnoser og sygdomme, der ikke anses for at være rentable at behandle, bliver nedprioriteret til fordel for patienter med sygdomme, hvor der er hård konkurrence mellem offentlige og private hospitaler. Legeflukt Samtidig vil det føre til en stigning i efterspørgslen på lægelig arbejdskraft. Da privathospitalerne havde størst fremgang, var der i den offentlige debat stor betænkelighed ved, at mange offentligt ansatte læger havde bijob på privathospitaler. Bekymringen gik på, at de kunne være tilskyndet til at afvise patienterne på det offentlige sygehus for at få mere at lave i deres typisk bedre betalte bijob. Samtidig vil den øgede aktivitet formentlig få de fleste finansministre til at frygte et større lønpres på det lægelige arbejdsmarked, som i forvejen er præget af mangel på speciallæger. Bekymringen over især lægernes bijob og mulige dobbeltrolle har dog vist sig ikke at holde stik. For det første har sygehusejerne sørget for, at den læge, der behandler, ikke samtidig står for visitationen af patienterne. Lægen kan altså ikke sende patienterne fra det offentlige sygehus til det privathospital, hvor hun har bijob. Samtidig har en undersøgelse fra Syddansk Universitet dokumenteret, at læger med bijob lægger mindst lige så mange timer i deres primære offentlige job, som læger uden bijob gør. Undersøgelsen har dermed fjernet en frygt for, at bijobbene førte til en nedgang i aktiviteten på de offentlige sygehuse. Men selv hvis privathospitalerne skulle få en mere fremtræden rolle efter et evt. regeringsskifte, er der ikke væsentlige tegn på, at der ændres fundamentalt på opgavefordelingen i sygehusvæsenet. I andre lande som f.eks. Sverige findes der offentlige hospitaler, der bliver drevet af private firmaer, men denne konstruktion har aldrig vundet indpas eller større interesse i Danmark. En enkelt af Danmarks fem regioner har udtrykt interesse for modellen og har udliciteret driften af en enkelt afdeling på et hospital til Aleris-Hamlet koncernen. Overlægeforeningen har sagt god for modellen, så længe løn- og arbejdsforhold og kvalitet i behandlingen er i orden, men der har ikke været tegn på, at det er en konstruktion, som er i fremdrift. Og så længe regionerne og Folketinget ikke ændrer ved den grundlæggende rollefordeling, vil privathospitalerne med stor sandsynlighed primært være et supplement til det offentlige sundhedsvæsen, som vokser og krymper alt efter behov. • Privat- hospitaler
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy