OVERLEGEN 3-2014 28 ›› Av Niels Obel, professor, overlæge, dr.med., København Gjengis med tillatelse og tidligere publisert i «Politiken» Danmark, 22.6.2014 Kære Signe Lund Christensen. Tak fordi du som nybagt mor har taget dig tid til at beskrive dine oplevelser på Rigshospitalet (Pol. 18.6.). Jeg kan desværre alt for godt genkende din oplevelse fra mit job som læge og som pårørende. Men hvorfor er det gået så galt for sundhedsvæsenet i et land med et betydeligt økonomisk og menneskeligt overskud. Jeg tror, det har flere årsager, bl.a.: Styring I de 30 år jeg har fungeret som læge, er der kommet tiltagende fokus på ledelse. Hovedtesen har været, at bare man kunne betegnes som leder, så behøvede man ikke have forstand på den faglige substans. Mange af disse personer er uddannet i økonomiske og administrative fag, hvorfor fokus ganske naturligt rettes mod økonomi og administrations- systemer. Selvfølgelig skal vi beskæftige os med økonomi og administration i sundhedssektoren – men det er et problem, når det mentale fokus blandt fagfolkene bliver håndtering af administrative og ikke sundheds-faglige problemer. Hertil kommer, at «systemorienterede» ledere ikke kan styre ved at gå forrest og påvirke organisations-kulturen, men kun lede i form af instrukser og administrative reguleringer. Vi er endt med en økonomi- og instruksstyring, som i bedste fald fungerer suboptimalt, og som har henvist kulturstyring og sund fornuft til skammekrogen. IT-systemer I de senere år er der implementeret et stort antal IT systemer – i en god mening. Men de er dårligt fungerende, tids-slugere som medfører irritation og optager vores opmærksomhed i en sådan grad, at det tager fokus væk fra det væsentlige, nemlig en fornuftig og imødekommende varetagelse af patientens behov. IT systemerne har desuden tilskyndet til en registreringsbølge, som optager personalets tid og ikke mindst opmærksomhed. Personalet Når jeg spørger mine kolleger (sygeplejersker og læger), hvorfor de valgte deres fag, svarer de oftest, at et væsentligt incitament var ønsket om at gøre noget godt for andre. Det ønske blev udnyttet groft i gamle dage – man kunne få os til næsten alt, hvis vi fik tilfredsstillet et selvisk behov for at føle, at vi personligt gjorde en forskel for en person, der trængte til hjælp. Døde skriver ikke læserbreve Der er flere forklaringer på, hvorfor der er gået galt for sundhedsvæsenet her hjemme. Blandt andet, at de øverste ledelseslag for en stor del består af personer, der aldrig selv har siddet overfor en patient. Selvfølgelig skal vi beskæftige os med økonomi og administration i sundhedssektoren – men det er et problem, når det mentale fokus blandt fagfolkene bliver håndtering af administrative og ikke sundheds-faglige problemer. Niels Obel
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy