OVERLEGEN 3-2014 29 En sygeplejerske kunne danne sig et overblik over en afdeling, se at fru Jensen trængte til en lille snak og hr. Hansen til rent sengetøj – og hun kunne gå hjem med følelsen af «Yes, jeg har taget nogle gode beslutninger i dag og hjulpet menneskeheden». Nu vil hun gå hjem med en nederlagsfølelse, fordi hun ikke fik faldscreenet fru Jensen og ernæringsscreenet hr. Hansen. Og hvad værre er, hun kan forledes til at tro, at hun ikke kan stole på sin sunde fornuft, som tilsagde hende at snakke med fru Jensen og skifte sengetøj hos hr. Hansen. Personalet skal i dag have rigtigt mange bolde i luften – så mange, at der ikke er plads til dem – de flyver kaotiske rundt og falder ofte pladask ned. Vi har måske egentlig tid nok i sundhedsvæsenet – men vores sind er opfyldt med administrative-, økonomiske-, IT-, registrerings-, styrings- og instruks- bolde i en sådan grad, at der ikke er plads til de oprindelige vigtige bolde, som var faglige og rettet mod patienternes behov og ønsker. Kvalitetsstyring De senere år har der været mange velmenende tiltag til kvalitetsstyring. Oftest har det dog resulteret i kvalitetsmåling af let tilgængelige parametre, som f.eks. screening for multiresistente bakterier, om medicinen er godkendt, og om der er noteret en kontaktlæge. Målopfyldelsen opnås desværre tit ved, at personalet ind- fører systemer, som leder til gode tal i excell-regnearket – f.eks. ved at alle får noteret den ledende overlæges eller den vagthavendes navn i kontaktlægefeltet. En afledt konsekvens er, at resultater over beståelsesgrænsen betragtes som tilstrækkeligt, hvor- for halv-godt udlægges som en succes. Signe Lund Christensen, du havde kraft til at give din mening til kende. Men du var også i en situation, hvor der var stor sandsynlighed for, at din situation ville forbedres. Det gælder desværre ikke alle patienter – nogle har sygdomme, hvor det kun kan gå ubønhørligt ned ad bakke. Det er nok den sværeste og mest ydmygende situation for et menneske og dets pårørende – en situation, hvor der absolut ingen kræfter er til at tænke på andet end sig selv, og hvor man har allermest behov for betingelsesløs hjælp – og ikke har kraft til at gå i dialog med hospitalssystemet – den døde skriver ikke læserbreve! Vi bliver nødt til at få en dialog om, hvordan vi forhindre oplevelser som dine. Håber, at vores læserbreve kan være med til at starte en debat. Men hvis det skal føre til resultater, fordre det, at der i de øverste ledelseskredse er et reelt ønske om at ændre ledelsesfokus og -metoder. • LÆSERBREVE I de senere år er der implementeret et stort antal IT systemer – i en god mening. Men de er dårligt fungerende, tids-slugere som medfører irritation og optager vores opmærksomhed i en sådan grad, at det tager fokus væk fra det væsentlige, nemlig en for uftig og imøde- kommende varetagelse af patientens behov. Ni ls Ob l Se lenke: http://politiken.dk/debat/ECE2323628/doede-skriver-ikke-laeserbreve/
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy