Sverige og Finland har som Danmark indtil for nylig haft klinisk patientrelateret forskning i verdensklasse, bedømt på antal og kvalitet af deres publikationer. I den nye rapport ’Klinisk forskning – et lyft for sjukvården’, der udkom 5. maj 2009, gennemgås status for den kliniske patientrelaterede forskning i Sverige og Finland. Rapporten er særdeles relevant også for os her i Danmark. Den indeholder resultaterne af det internationale evalueringspanels gennemgang af svensk og finsk sundhedsvidenskabelig forskning med en bibliometrisk analyse af antallet af publikationer og afrapportering af panelets besøg på de seks universitetshospitaler. Arbejdet er gennemført i regi af Det Svenske Videnskabsrådet og Det Finske Akademi. Fra Danmark har professor Henning Beck-Nielsen, Odense, og professor Lisbeth Tranbjærg, Århus, deltaget i evalueringen. Rapporten siger klart og entydigt, at den svenske og finske kliniske forsk- ning indtil for ganske nylig har været i verdensklasse bedømt på antal og kvalitet af kliniske forskningspublikationer. Det er imidlertid en saga blot. Klinisk forskning i Sverige og Finland er sunket i kvalitet gennem de seneste 10-15 år, og man anser det for at være et meget alvorligt problem – derfor evalueringen. Rapporten anerkender, at en forskningsbaseret patientbehandling er nødvendig, og den faldende kliniske forskningskvalitet vil derfor gå ud over patientbehandlingen og ud over lægemiddel- og medicoindustrien. Rapporten kommer med en række bud på, hvorfor det er gået så galt. De vigtigste er: Mindre tid til klinisk forskning for læger ansat i kliniske stillinger på hospitalerne og manglende anerkendelse af kliniske forskeres indsats. Den svenske medico- og lægemiddelindustri påpeger også, at der uddannes for få kliniske forskere, og de påpeger, at der er faldende interesse for at deltage i klinisk forskning generelt. Universiteterne efterspørger, at ledelserne på universitetshospitalerne er aktivt interesserede i at fremme den kliniske forsknings kår på hospitalerne. Desuden påpeges, at samarbejdet mellem hospital, universitet og industri kan forbedres. Den internationale evaluering påpeger endvidere, at svag rekruttering og mangel på karriereveje for unge forskere i Sverige er et centralt problem, at der er mangel på langsigtet forskningsfinansiering til især klinisk forskning med behandlingssigte, og at der er mangel på mobilitet og globalisering. Evalueringspanelet anbefaler en række interventioner, bl.a. via en styrkelse af samarbejdet mellem uddannelse og forskning og via flere delestillinger med tydelige karriereveje, der kombinerer forskning og klinik. Desuden at danne såkaldte ’university medical centres’ (umc), der integrerer uddannelse, forskning og sundhedsvæsen under én fælles ledelse. Rapporten reserverer en hel side til et bud på en forretningsmodel for en sådan konstruktion. Man forestiller sig fælles ejerskab fra universitet og region med én samlet overordnet ledelse for både hospital og lægeskole. Panelet peger på et særligt område af stor vigtighed: ledelsen på de kliniske afdelinger på universitetshospitalerne. Det påpeges, at det er meget vigtigt, at lederne har både klinisk og forskningsmæssig kompetence (f.eks. en ph.d.- grad). Mangler sidstnævnte, lider afdelingernes forskning og dermed Fra verdensklasse til kvalitetskrise Ny rapport evaluerer den kliniske forskning i Sverige og Finland. Resultatet er nedslående, og da det formentlig kan overføres direkte til Danmark, anbefaler vi, at rapporten får stor opmærksomhed og bruges til en handlingsplan for den kliniske forskning. Les rapporten på: www.aka.fi/Tiedostot/Tiedostot/Julkaisut/05_09%20Clinical%20Research.pdf Af Henning Beck-Nielsen Professor Forskningens kår ble diskutert i dansk Dagens Medicin i mai. Med tillatelse gjengir vi artikkelen i vårt blad. red OVERLEGEN 18
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy