OVERLEGEN 4-2023 26 ›› Hånden på hjertet: Hvornår har du som leder sidst sat dig med din nærmeste kollega eller dit lederteam og talt om, hvor I skal være som afdeling om et halvt år, om et år eller om tre år? Hvor I har haft den nødvendige tid til at tænke strategisk, lægge planer og diskutere alt det, der ikke handler om, hvem der indkalder til det næste personalemøde, eller om den næste vagtplan, men om fremtiden? Hvis du er en af de mange ledere i sundhedsvæsenet, der oplever, at du er begravet i drift, administration og planlægning, og at det er med til at blokere for dine muligheder for at tænke langsigtet og præge udviklingen på din afdeling, på dit sygehus og blandt dine medarbejdere, så er du ikke alene. Problemstillingen er allestedsnærværende, og den bliver altid bragt op, når jeg for eksempel selv er ude at holde oplæg eller kurser for ledere i sundhedsvæsenet. Her er der hver eneste gang ledere, der fortæller, at de oplever, at de ikke har tid og rum til at gøre sig de vigtige overvejelser om fremtiden, som kan hæve dem over administratorrollen og gøre dem til ægte ledere, de ledere, de gerne selv ville have haft. Den gode nyhed er imidlertid, at der mere end nogensinde er fokus på ledelse i sundhedsvæsenet, og at der er stor efterspørgsel på god ledelse. Og at du selv kan gøre noget for at skabe dig den nødvendige tid og plads til både at stå i spidsen for en velfungerende afdeling med tilfredse patienter og medarbejdere her og nu og i fremtiden. Lad det også være sagt med det samme, at der er mange dygtige ledere i landets mange afdelingsledelser, som sammen gør en formidabel indsats, men jeg tror på, at de kan endnu mere. Tag styring over egen kalender Vi kender alle til det at have for mange og for lange møder, med det forkerte indhold, og med deltagere – måske endda inklusiv en selv – der ikke er ordentligt forberedt. Det er organiseret spild af tid. Samtidig er det mere reglen end undtagelsen, at kalenderen er væg til væg-booket med møder fra kl. 8-16. Så hvornår er der plads til strategiske overvejelser og mulighed for at tage stilling til vigtige spørgsmål som, hvordan vi sikrer, at uddannelseslægerne har lyst til at blive på afdelingen, når de er færdige? Hvordan vi kan løfte kvaliteten, så færre behøver genindlæggelse eller ambulant opfølgning? Eller hvordan vi kan få ændret vores planlægning så vi i højere grad får lyttet til patienterne og løser deres ønsker og behov? Når nu rekruttering og fastholdelse i disse år er så store udfordringer, hvor- dan sikrer vi så, at vi får skabt plads til, at vi kan hæve blikket og diskutere, hvad vi gør med bemandingen, ikke i næste uge, men til næste år? Hvordan får vi sikret den faglige udvikling, den systematiske kompetenceudvikling og den psykologiske tryghed for alle på afdelingen? Det gør man blandt andet ved at tage styringen over sin egen kalender og får lavet en bevidst prioritering af, hvad man bruger tiden til. Begynd for eksempel med at afvise møder, der ikke skaber værdi, og undlad selv at indkalde. Kort møderne ned og brug tid på mundtlig dialog frem for mails. Der skal være stunder hver uge, som kan bruges til refleksion, læsning og diskussioner med kolleger. Med andre ord, stunder, der er helt blottet for overvejelser omkring drift, og hvor man har luft og ro til at kigge frem mod det, der venter. Men det er langt fra nok. Derfor plejer jeg at anbefale ledere, at de som minimum én gang ommåneden tager en hel dag ud af kalenderen og reserverer den til strategiske drøftelser og planlægning med deres lederteam eller nærmeste kolleger. Det er disse drøftelser, der giver energi og håb for, at vi kan løse de opgaver, vi har ansvaret for. Det er her, Sådan bliver du den leder, du selv gerne ville have haft Som leder i sundhedsvæsenet er det afgørende, at du tager styringen over både din kalender og dit budget. Det er forudsætningen for, at du kan skaffe dig frihed til at tænke længere end til den næste vagtplan. Av Mads Koch Hansen, speciallæge i anæstesi og intensivmedicin, tidl. præsident i Den danske lægeforening (2010-2015) og tidl. lægelig direktør på Sygehus Lillebælt (2015-2020) Dette innlegget sto første gang på trykk i Dagens Medicin 13.10.2023
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy